Velkommen til studiekortbestillingen på Syddansk Universitet.
Som studerende skal du have et Studiekort, som er dit legitimations- og adgangskort som studerende på Syddansk Universitet. Vi beder derfor om, at du altid har det på dig, når du færdes på universitetet. Hvis du allerede er indskrevet på Syddansk Universitet skal du bruge det studiekort, du allerede har.
Kortet bruges som:
- Legitimation ved ophold på Syddansk Universitet
- Adgangskort
- Legitimation ved eksamen
- Lånerkort til Syddansk Universitetsbibliotek
- Kopi/print kort (Se mere her https://mitsdu.dk/da/vejledning/print)
Studiekortet vil ved udstedelsen få en dato, hvorfra det er gyldigt. Studiekortet vil være gyldigt, så længe du er aktiv studerende. Når du er udmeldt, bliver du slettet i Syddansk Universitets database efter 90 dage og kan ikke længere komme ind på universitetet uden for almindelig åbningstid.
Studiekortet er alene gyldig legitimation på Syddansk Universitet sammen med indskrivningsbekræftelsen. Denne skal du udskrive, når du har fået adgang til SDU´s IT faciliteter i en særskilt mail.
Når du har fået mailen om SDU's IT faciliteter, kan du logge ind på "Student selvbetjening", som findes under www.sdu.dk -> Information til studerende -> IT - Student Selvbetjening. Og her kan du udskrive en Indskrivningsbekræftelse, som du skal opbevare sammen med Studiekortet. Det fremgår af bekræftelsen, hvilken dato den er udstedt, og at den gælder i det aktuelle studieår. Indskrivningsbekræftelsen kan udskrives af alle aktive studerende.